FLYTTEOPGØRELSE

Vi bestræber os på at fremsende flytteopgørelsen inden for 4-6 uger efter flyttesynet. I enkelte tilfælde kan der gå længere tid, hvis der f.eks. er lang leveringstid på materiale til istandsættelsen.

På flytteopgørelsen fremgår depositum og forudbetalt husleje som tilgodehavende beløb.

Herfra fratrækkes husleje som er betalt af den forudbetalte husleje, husleje inkl. forbrugs restancer, istandsættelses omkostninger og hensatte beløb til forbrugsregnskaber.

Flytteopgørelsen udbetales først kommende fredag efter udsendelsen af flytteopgørelsen. Beløbet vil inden for 1-2 bankdage stå på din konto.